Den Blå KugleDen Blå Kugle

Evaluering elever

Thomas (T) & Feline (F) 4.b, Brorsonskolen

Maleri: Sofastykke

1. Hvad har været sjovt ved at være med i Den blå kugle?
T: At finde forskellige lyde til et Otto Frello-billede, lyde man ikke har kendt. Pludselig kom der bare noget nyt musik. Man kommer til at arbejde sammen med kammerater på en ny måde og lærer mange andre at kende.
F: At vælge ting ud fra et Otto Frello-billede og at spille på instrumenter sammen med de andre.
2. Hvad var mindre sjovt?
F: Hvis nogen blev sure over, at man spillede forkert eller ikke kunne huske, hvad man skulle spille.
T: Hvis nogen pludselig blev syge, så skulle vi finde nogen, der kunne afløse dem.
3. Hvad var svært?
F: At finde ud af, hvad for en lyd og hvordan samt at finde forskellige lyde til morgendis.
4. Hvad har du lært?
T: forskellige instrumenter at kende.
F: at man kan spille på mange forskellige måder på det samme instrument.
T+F: at arbejde sammen.
5. Kunne du tænke dig at være med i et tilsvarende projekt igen?
F: ikke så rolig en opgave, gerne noget med skuespil til.
6. Beskriv med tre ord, hvordan din oplevelse har været!
T: meget sjovt, lærerigt, anderledes.
F: spændende, sjovt, interessant.

Janni (J) & Helene (H) (F) 7.A, Skt. Jacobi Skole

Maleri: Københavnerbillede

1. Hvad har været sjovt ved at være med i Den blå kugle?
H: at lave noget andet end sædvanligt, noget nyt og spændende. J: ikke så mange lektier.
H: at se, hvad de andre laver.
2. Hvad var mindre sjovt?
H: at øve i de klamme omklædningsrum i kælderen (hallen står for nedrivning, red.).
J: når vi venter på, at vi skal til.
3. Hvad var svært?
J+H: at skulle sætte forskellige rytmer sammen.
J: at komme rigtigt ind.
4. Hvad har du lært?
H: Nu kan vi lave den slags igen - vi ved, hvordan det er.
J: at arbejde selvstændigt og ikke hele tiden få at vide, hvad vi skal, vi bestemmer selv, for det er vores stykke.
5. Kunne du tænke dig at være med i et tilsvarende projekt igen?
H+J: Ja, det er godt med noget andet i dagligdagen end alm. skole. Ja til at være med i et tilsvarende projekt, hvis det er med hele klassen.
6. Beskriv med tre ord, hvordan din oplevelse har været!
H: nyt, anderledes, sjovt.
J: spændende, nyt, anderledes.